Er du altid sulten?

Føler du en evig og altid sult?

 Bliver du sulten blot ved tanken eller tale om mad?

 Du har næsten lige spist og kan umuligt være sulten igen, men føler en sult?

 Så er du ikke alene, og det er ikke (udelukkende) et udtryk for manglende evne til at sige nej til dig selv.

 At spise sundt, varieret og i forhold til det du forbruger/-brænder er til dels et spørgsmål om viljestyrke og lyst, men kun til dels. For flere undersøgelser har vist at der er flere forklaringer på hvordan og hvorfor sult opstår, og at det er et samspil af flere faktorer – fysiske og psykiske.

Når man ved noget, kan man handle på det!

Maden skal fylde.

En af de vigtigste ingredienser til et vægttab er at indtage mindre end der forbruges, men det er også vigtigt at det efterlader din krop med en fornemmelse af at have fået et regulært måltid, mæt eller ikke længere sulten og tilpas. En psykologisk faktor.

 Maden skal mætte smagsløgene. En forsker fra USA fandt i nogle blind-smagningstests at mere end 60% af de deltagende overvægtige havde en utrolig smags- og lugte-skelneevne. Det forskeren også har fundet ud af er, at mange overvægtige kræver stærkere smage og dufte end mange slanke mennesker for at føle sig mætte og tilfredse. Forskeren mener at det skyldes at de har spist en hel del mere, at de fleste dufte er fedtopløselige (bindes til fedtet i maden) og på den måde er de med tiden blevet vænnet til at maden smager og dufter meget og kraftigt. Så fat krydderierne!

Stress kan (os’) tygges væk. Undersøgelser viser at det ikke så meget er maden, smagen eller behovet for at blive mæt, der får mange til at lange ud efter noget spiseligt, når de er stressede. Det er simpelthen det at tygge, det dulmer og beroliger. Så det kan være en fordel at være (for)beredt næste gang, der opstår kortere eller længere stress-perioder, med sunde tyg-bare fødevarer.

 Nogen er mere følsomme for tanker og dufte end andre. Hvilket ofte medfører et øget og hyppigere indtag af særligt kalorie-tætte fødevarer, selv når der ikke er et regulært behov for mad. Det er en kombination af en emotionel og fysisk reaktion. Tankerne og dufte fra mad (som også aktiverer følelses-hjernen) sætter gang i en kemisk reaktion i kroppen, der medfører en stigning i mængden af insulin i blodbanen og samtidig øges appetitten. Forskere mener at det er en tillært reaktion, hvilket omvendt betyder at den kan af-læres igen.

 Brug moderat motion som appetitregulator. Resultatet af nogle undersøgelser viser at moderat motion fremfor mere intens motion virkede dæmpende på både appetit og behovet for tunge kalorierige fødevarer. Så en god gåtur hver dag og i raskt tempo kan reducere appetitten. Ekstra vægt i lommerne eller i rygsækken = mere forbrændt, stærkere knogler og muskler… What’s not to like? :-)

 

Søs Wollesen

Læge, forfatter, foredragsholder, blogger m.fl. :)

http://www.søswollesen.dk
Forrige
Forrige

Er D-vitamin svaret på forsvar mod Corona-virus og COVID-19 infektionen?

Næste
Næste

“Det er COOL 🥶 at være HOT 🔥”