Det er COOL at være HOT

Ovenstående er titlen på en foredragsrække rundt i Danmark, der tager sin start d. 30.9.2020. 

Det er et foredrag som går til kanten og måske lidt udover…for det er vores klare plan, at afmystificere såvel som aftabuisere emnet for og om begge køn. Der er bare ting, som de færreste taler med selv deres nærmeste veninde eller ven om. Dét sætter vi ord på og jeg vil gøre mit for at komme med nogle løsningsforslag.

Jeg (Søs) fortæller om hvad overgangsalderen er for en størrelse, hvordan, hvornår og hvor meget + hvordan du får dig selv i førersædet i forhold til dens mange forsøg på at overtage rattet!

Vibeke er den ”ramte” og deler sine oplevelser på godt og ondt fra det mildetil det nære…som betyder savn, afsavn og ”tab”…det som niver i maven…

Vibeke og jeg glæder os vanvittig meget til, at komme rundt i Danmark.

13 spændende byer venter forude fra 30. september til 5. november.

Det er lige fra Skagen til Nordborg og vi håber på, at møde så mange skønne "hotte" kvinder og mænd (mænd er mere end velkomne), som muligt.

 

I 10 af byerne har vi et samarbejde med den lokale MATAS.

 Vi kan forsikre jer alle om, at COVID19 reglerne følges med stor omhu og omsorg for den enkelte, de andre og os selv!  

 

Grundet COVID19 vil der pt. kun være 100 billetter til salg  i hver by  - indtil der kommer andre udmeldinger fra vores bestemmende myndigheder i DK.

 

Du finder billetterne lige her:

https://billetto.dk/search?text=det%20er%20cool%20at%20være%20hot

Vi ønsker jer en HOT og COOL dag derude - pas godt på hinanden!

Kærligst

Søs & Vibeke

 

Søs Wollesen

Læge, forfatter, foredragsholder, blogger m.fl. :)

http://www.søswollesen.dk
Forrige
Forrige

MUNDBIND….i en Corona-tid, men brug dem rigtigt

Næste
Næste

Kan man booste hjernen?